Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
EU Social Economy Gateway

Danmark

Socialøkonomi kort fortalt

moderat udviklet*
Udviklingsniveau
5.90%**
Estimeret andel af beskæftigelsen
158 691**
Estimeret betalt beskæftigelse

I Danmark er der forskellige former for organisationer, der anses som en del af den sociale økonomi, herunder foreninger, fonde og selskaber med begrænset ansvar.

Sociale virksomheder kan opnå officiel anerkendelse ved at blive "registrerede sociale virksomheder", hvilket gør dem mere synlige og giver dem visse skattemæssige og finansielle fordele.

Da der ikke er nogen enkelt officiel database over den sociale økonomi i Danmark, kan statistikkerne om antallet af sociale virksomheder estimeres ud fra de registrerede sociale virksomheder. I 2017 blev det derfor anslået, at der var 411 anerkendte danske sociale virksomheder med omkring 4 932 ansatte.

Kilde: Social Enterprises and their ecosystems in Europe, Country Reports, Denmark, 2019

 

* Til dette websted har vi inkluderet en overordnet vurdering af udviklingsniveauet. Den er baseret på aktuelt tilgængelige data og oplysninger om det socialøkonomiske økosystem og har derfor visse begrænsninger. Vi anser det dog stadig for nyttigt at inkludere denne overordnede vurdering.
** Kilde: EØSU/CIRIEC (2016) Recent evolutions of the Social Economy in the European Union. Bemærk, at dette estimat er i den høje ende, da det er baseret på organisationstype og ikke omfatter en mere snæver kontrol af alle dele i definitionen af den sociale økonomi.

Se flere detaljer om datakvaliteten i vores note vedrørende data om social økonomi.

Traditioner og oprindelse

De første sociale virksomheder dukkede op i Danmark i slutningen af 1800-tallet med oprettelsen af arbejdernes og landmændenes andelsselskaber. Denne bevægelse opstod samtidig med den frivillige sektor og de velgørende og religiøse organisationer.

I løbet af det 20. århundrede voksede indflydelsen fra den sociale økonomi, mens den slog sig mere og mere fast som leverandør af offentlige tjenester. Fra slutningen af 1960'erne opstod en ny type af sociale virksomheder med udgangspunkt i lokale og bottom-up-aktiviteter, navnlig inden for uddannelse, fritid og børnepasning.

Fra 1990'erne til 2000'erne fik befolkningen øjnene op for den sociale økonomi med et voksende engagement fra de offentlige myndigheder, når det gælder sektorens definition, anerkendelse og udvikling.

Rammebetingelser og det socialøkonomiske økosystem

Politisk og retlig ramme 

Udformningen af en retlig ramme for den sociale økonomi i Danmark begyndte i 2013 med regeringens lancering af Komité for Socialøkonomi. Komitéen banede vejen for en mere aktiv politik til støtte for den sociale økonomi og en officiel anerkendelse af den. I 2014 vedtog Folketinget en "lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder".

Der er også andre love og strategier i Danmark, der støtter udviklingen af den sociale økonomi, uden at de specifikt er målrettet sektoren (lovgivning om beskyttet beskæftigelse, om støtteforanstaltninger inden for beskæftigelsen osv.). Erhvervsfremmestyrelsen har inkluderet social inklusion som fokus for sin strategi for 2020-2023.

En retlig ramme for kooperativer bliver drøftet af en ekspertgruppe. Regeringen vil følge dens konklusion for at danne en mere specifik ramme for kooperativer i 2023.

Beslutningstagere på området for den sociale økonomi 

Politikformulering varetages ikke af et bestemt ministerium, men af flere ministerier og styrelser, der kan gribe ind i udformningen af politikker vedrørende den sociale økonomi, såsom Erhvervs- og Vækstministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller Erhvervsstyrelsen.


De sidste årtier har regionerne og kommunerne oplevet en stigende interesse for og engagement i den sociale økonomi. De kan være involverede i lokale og partnerskabsbaserede projekter, der støtter den lokale udvikling og levering af sociale tjenesteydelser. For at koordinere deres tiltag kan nogle kommuner skabe deres egen kommunestrategi for den sociale økonomi.
 

Netværk, sammenslutninger og repræsentative organer 

Den sociale økonomi i Danmark støttes af et økosystem af aktører med fokus på at hjælpe specifikke typer af organisationer:

  • Kooperationen er en organisation, der repræsenterer kooperativers og sociale virksomheders interesser
  • Selveje Danmark er en organisation, der repræsenterer og støtter selvejende institutioner inden for sundhedssektoren
  • Sociale Entreprenører Danmark er en forening, der støtter sociale entreprenører. Den tilbyder en liste, der skal hjælpe socialøkonomiske virksomheder med at finde relevante støtteorganisationer. 

Få støtte

På nationalt og lokalt plan har regeringen udviklet nogle støtteordninger, der hjælper socialøkonomiske virksomheder via: 

  • Kapacitetsopbygning 
  • Oprettelse af partnerskaber 
  • Støtte til virksomhedsudvikling
  • Vejledninger (om social inklusion, rekruttering, kapacitetsopbygning, måling af indvirkninger osv.) 

Regeringen har gjort en national guide tilgængelig for sociale entreprenører. Den giver dem oplysninger om støtteordninger til virksomheder.

Nogle private virksomheder, men også universiteter, kan deltage i og støtte den sociale økonomi gennem: 

Finansiering

Danmark finansierer den sociale økonomi ved at tildele midler hvert år og mobilisere EU-midler. Der er blevet oprettet en national platform, der skal hjælpe aktører med at navigere i de offentlige finansieringsmuligheder ud fra deres virksomhedsformer og aktiviteter. I forbindelse med EU-midler kan socialøkonomiske virksomheder besøge den nationale platform om ESF+ og EFRU
Når det kommer til privat finansiering, er der også nogle muligheder for socialøkonomiske virksomheder: 

Få mere at vide om den sociale økonomi i Danmark

Rapporter